De forskellige reoler og reolsystemer til biler
Hvilke muligheder er der for reoler til varevogn i forhold til indretning? Herunder finder du information om reoler til biler og varebiler. Hvis du har spørgsmål til bilreoler, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Forvægsreolen
Forvægsreolen er en af de mest populære og alsidige typer af reoler til varebiler. Forvægsreolen giver stor tilgængelighed og muliggør at meget udstyr kan nås fra gadeplan, uden at man skal ind i bilen. Reolens placering, op af den ofte skrånende forvæg, efterlader typisk en smule plads, der kan udnyttes til for eksempel stigerum eller opbevaring af lange emner, som lysstofrør, teleskopstænger eller noget helt andet. Forvægsreolens alsidighed kommer til udtryk ved de mange forskellige reoltyper og indretninger heraf, herunder kan nævnes; skuffer, gennemgående skuffer, udtræk, stigerum, ophængsplader og sortimentskasser.
Sidevægsreoler
Sidevægsreoler er de mest typiske og hyppigst anvendte af alle reoler og reolsystemer til varevogne. Ved vores sidevægsreoler, er skillerummene tilpasset sidevæggenes profil, for på den måde at give hylderne størst mulig dybde og derved udnytte pladsen optimalt. Sidevægsreolen følger som navnet antyder, varebilens sidevæg og går dermed på langs i bilens varerum. Reolen er meget fleksibel, da både antal skillerum og hylder stort set kan tilpasses efter det udstyr der skal medbringes. Samtidig kan der til sidevægsreolen tilføjes diverse indretningselementer som skuffer, fugemassekasser, sortimentsskinner, indsatse til styreskinner og meget mere.
Tværreolen
Tværreolen går som navnet antyder på tværs af bilen og bliver ofte anvendt i indretning af mindre varebiler og MPV'er. Tværreolens placering i bilen er meget fleksibel, men den har ofte til formål at give øget tilgængelighed til udstyr og reservedele, fra gadeplan af. Den er derfor en af de reoler til biler, der varierer meget i form og indretning og den anvendes til tider også som en opdeling af varerummet. Tværreolens mange muligheder, gør at den er god at have med i overvejelserne når der skal laves indretning og vælges reoler til varevognen.
Dobbeltbunde
Fremadvendte sektioner ved sidedøre
Når der skal designes en reol til kassebil, er ergonomi og tilgængelighed nogle af nøgleordene. En fremadvendt sektion i sidedøren(ne) kan være med til at opnå disse. Den fremadvendte sektion, er ofte lavet som en integreret del af sidereolen og kan indeholde alt fra hylder, skuffer, sortimentskasser og meget mere. Når den fremadvendte sektion indrettes, skal man overveje hvilket udstyr og reservedele man oftest bruger, så man undgår at skulle ind bilen for at tilgå disse. Samtidig kan ergonomien indtænkes, ved at placere tunge ting som værktøjskasser, kasser til elværktøj og lignende ved gulvet.
Aflukket sidedør
Find inspiration til din nye brugervenlige bilindretning
Gå på opdagelse i vores store galleri af bilindretninger og varebil inventar fordelt på bilmærker og brancher. Vi har gjort det let for dig. Vælg enten bilmærke eller branche og lad dig inspirere.
Sammensæt selv din bilindretning med vores Prisberegner
Vi har gjort det let og udviklet en række færdige standard indretninger og reoler. Du kan med vores prisberegner finde og sammensætte den bilindretning der passer netop din bil, lille som stor - og få en god idé om prisen med det samme
Få et uforpligtende tilbud
Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig. Kom godt i gang med din bilindretning - brug denne formular, eller ring på
tlf. 75 57 40 28
OBS! Hvis du oplever problemer med kontaktformularen, så skriv din besked i en mail og send til: dansk@varebilindretning.dk