Vi er ved at pakke den Ford Connect vi lige har indrettet for en kunde, og har fået lov til at låne til lejligheden. Vores værkstedshund Daisy, skulle dog ikke med.
Til bilindretnings mini-messe i Skælskør
- kan man lære noget på Sjælland? JA, det kan man!
Vi drog for kort tid siden afsted til Vestsjælland, for at deltage i en lille messe omkring bilindretning.
Så tidlig morgen kørte vi hjemmefra, - ”klædt på” med en rigtig god bilindretning, lange underbukser og Karnas gode hjemmebag… For det var koldt den dag.
Vi havde taget en mindre, men super velindrettet varebil med. For også at slå et slag for, at man med den rette bilindretning (måske) kan down-size i bilstørrelse, og dermed over tid spare pengepungen og miljøet for en del.
Det var en super spændende formiddag, og vi havde faktisk så travlt med at tale bilindretning, at vi ikke fik taget så mange billeder. 😊
Det var nysgerrige folk der kom, og vi tog meget læring med hjem af deres spørgsmål.
Læs længere nede vores 4 vigtigste læringer om hvad vi lærte på Sjælland...
Her indretningen vi havde med - som 3D og i bilen på pladsen i Skælskør (med solen i øjnene 😊)
Mange var VILDE med den brugsvenlige løsning, vores kunde havde valgt til opbevaring af ekstra tøj.
Læring 1: Opbevaring af ekstra tøj
Rigtig mange elinstallatører har faktisk et problem med ordentlig opbevaring af deres ekstra tøj (regntøj, refleksveste, sko osv).
Mange var VILDE med den løsning, som vores aktuelle kunde havde valgt i venstre sidedør, hvor der var separat rum til tøj, sko, sikkerhedsudstyr m.m.
Det overraskede os faktisk, og det har vi selvfølgelig skrevet os bag øret, til når vi skal tale brugsvenlige bilindretninger med vores kunder fremadrettet.
Kabelruller skal kunne nåes udefra, ifølge arbejdsmiljørepræsentanterne vi mødte. Her på en hylde i ståhøjde i den indretning vi havde med på mini-messen.
Læring 2: Bagudvendte kabelrum og arbejdsmiljø
Når vi prædiker – og indrømmet: dét gør vi en del 😊 – så er det som regel noget, der tager udgangspunkt i snus-fornuft.
Vi fik super god respons på de bagudvendte kabelrum vi laver i mange biler, så man ikke skal ind i selve bilen for at hente kabelrullerne, men kan nå dem udefra.
Nu var det jo arbejdsmiljørepræsentanter i elbranchen der var samlet, og de fortalte, at de faktisk ikke måtte have kablerne opbevaret feks i venstre side på modsatte væg af højre sidedør, så de skulle række tværs ind over bilen, for at få fat i dem.
Derfor havde de en udfordring i nogle standardindretninger, som ikke kunne tilgodese behovet for at få kablerne helt ud til dørene, og uden at man skal have et skævt vrid ryggen, for at få fat i dem.
Se, det var jo interessant viden for os, og vi vil selvfølgelig sende endnu flere bagudvendte kabelrum i omløb for eftertiden.
Mange ved ikke at man kan lave professionelle bilindretninger i træ. Det skal vi være bedre til at udbrede. Se f.eks. her videoen, hvor Nicolai fra Ørbæk Køleteknik fortæller om den bilindretning i træ han vi har lavet til ham.
Læring 3: Professionelle bilindretninger i træ?
Vi har virkelig en udfordring med at få gjort opmærksom på bilindretning i træ, som et alternativ til indretninger i metal.
Nogle af disse elektrikere havde ikke set en bilindretning i træ siden deres læretid, hvor de selv skulle sørge for at lave den (og det var vel og mærke ikke en indretning, som lignede vores, sagde de 😊).
De vidste ikke, at man kunne få professionelle løsninger lavet i træ, og var positivt overraskede over dette.
Se, der må vi jo bare lægge os fladt ned og sige, at så har vi ikke gjort vores (markedsførings)arbejde godt nok, og det må vi så gøre noget ved i fremtiden.
Læring 4: Kom meget mere ud og se hvad der rør sig
Vi kunne konstatere på vej hjem i bilen, at vi vist kom alt for lidt ud af matriklen, og det har vi givet hinanden håndslag på, at vi må ændre på i fremtiden.
Så ses vi derude?! 😊
P.S.
Tak til Dansk Elforbund Vestsjælland for at invitere, tak til Allset for lån af bil, og tak til Karna for hjemmebag til 60-70 installatører. Det kan jo godt lune på en kold parkeringsplads i skælskør en efterårs-formiddag. 😊
Find inspiration til din nye brugervenlige bilindretning
Gå på opdagelse i vores store galleri af bilindretninger og varebil inventar fordelt på bilmærker og brancher. Vi har gjort det let for dig. Vælg enten bilmærke eller branche og lad dig inspirere.
Få et uforpligtende tilbud
Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig. Kom godt i gang med din bilindretning - brug denne formular, eller ring på
tlf. 75 57 40 28
OBS! Hvis du oplever problemer med kontaktformularen, så skriv din besked i en mail og send til: dansk@varebilindretning.dk