<

Se her eksempler på bilindretning af Ford varevogne

Ford Transit Custom indretning

Har du brug for professionel indretning af din Ford varebil? Skal den kunne rumme grej, redskaber og udstyr på forsvarlig vis, så du kan køre sikkert på vejen? Så er du kommet til det helt rette sted. Her ved Dansk Varebilindretning har vi mere end 30 års erfaring med indretning af varebiler til erhverv i mange forskellige brancher. Uanset hvilket udstyr du skal have med i din Ford varevogn eller personbil, så kan vi finde praktisk og ergonomisk løsning til det. 

Ford S-Max - Bilindretning service (4567)

Indretning til servicetekniker i Ford S-Max

Indretningen består af en dobbeltbund i den bagerste del af bil med en dyb skuffe, samt plads til stige. Henover dobbeltbunden er der stadig god plads til større udstyr og reservedele.

Mod sidedøren i førersiden, er et stort rum til f.eks. værktøjskasse og lignende, samt to dybe skuffer med skillerum til opdeling af medbragt udstyr.

I sidedøren i passagersiden er to små skuffer, 4 Raaco Carrylite kasser, samt en hylde øverst.

En god og alsidig indretning der passer til mange forskellige brancher.

Ford Custom L2 - Bilindretning service (4433)

Indretning til skadedyrsservice i Ford Custom L2 med 2 sidedøre.

I denne indretning er varerummet delt op i to. I den bagerste del er lavet to inddækkede hjulkasser med ophængsplader henover. Der er lavet god plads mellem hjulkasserne, så der kan medbringes større udstyr eller f.eks. en Europalle.

I den forreste del af varerummet er der lavet en forvægsreol med gennemgående skuffer, som er tilgængelige fra begge sidedøre. Derudover er der monteret en dyb reol ved højre sidedør, til dunke, spande og lignende.

Ford Custom - Bilindretning Service (3262)

Indretning til servicetekniker i Ford Custom L2.

Indretningen består af en reol langs højre sidevæg, samt en forvægsreol.

Reolen i højre side har 4 hylder med forskellige højder, til diverse udstyr og materialer.

Forvægsreolen er indrettet med 3 store rum til større udstyr, samt en dyb skuffe med skriveplade/arbejdsbord.

En simpel indretning, til nødvendigt udstyr, hvor der stadig er god plads til overs i varerummet.

Ford Focus Van - Bilindretning rengøring (3198)

Ford Focus Van udstyret med tværreol til rengøringsfirma.

I denne Ford er monteret en tværreol mellem sidedørene. Mod førersiden er en skuffe med indbygget opdeling til rengøringsmidler. Under skuffen er et lille opbevaringsrum.

I passagersiden er en hylde og et stort rum til diverse udstyr.

Tværreolen fylder ikke meget - så der er stadig god plads i bagagerummet til støvsuger og lignende.

Ford Custom - VVS bilindretning (3284)

God og rummelig indretning til VVS'er.

I denne Ford Custom er der i venstre side monteret en reol med plads til mange sortiments- og lagerkasser. Der er lavet et udtræk hvorpå sortimentskasserne kan anbringes, mens den rette reservedel findes. Den lange tophylde giver plads til lange emner, der kan tilgås fra både bagdør og varerum.

i Højre side er en reol med 4 hylder monteret. Hyldeforkanterne er her forhøjet, for at holde styr på bestemt specifikt udstyr. Disse forhøjninger kan let afmonteres ved behov. Mod højre sidedør, er en fremadvendt sektion til sortimentskasser og større udstyr. Der er også her lavet udtræk til sortimentskasserne.

Ved forvæggen er en reol med 5 skuffer i flere højder, samt dedikeret plads til en stige.

Ford Custom - Indretning til Murer (4354)

Bilindretning til murer i Ford Custom L2

Denne Ford Custom er blevet indrettet med stor reol i venstre side, forvægsreol, samt en afdækket hjulkasse i højre side.

I reolen i venstre side er der god plads til opbevaring af forskelligt udstyr. På øverste hylde er monteret en lodstokke indsats med plads til 3 forskellige længder.

I højre side kan der over hjulkassen opbevares spande og lignende.

Forvægsreolen rummer stor alustige, 2 trappestiger, samt en fliseskærer.

Bagerst i varerummet er der lavet aflukkelig plads til trillebør, sække, baljer og lignende.

Ford Custom - Indretning til Murer (1855)

Varebilindretning til murer i en Ford Custom med 2 sidedøre.

Indretningen består af en en reol i venstre side med lang bagudvendt skuffe, 3 hylder med god opbevaringsplads, vipbar skuffe til fugemasse, samt en gennemgående tophylde. Tophylden er åben bag til og der er monteret en indsats til lodstokke.

I venstre sidedør er 2 sektioner til Raaco sortimentskasser, samt flere hylder til diverse udstyr.

I højre side er hjulkassen inddækket med en hylde over til spande. Henover hjulkassen er en ophængsplade til værktøj.

I højre sidedør er en dyb reol med 3 skuffer monteret. I en af skufferne er der lavet ophæng til murerskeer.

Ford Connect L2 - Bilindretning til Elektriker (4552)

Indretning til elektriker i Ford Connect hvor (næsten) alt kan nås uden at skulle ind i bilen.

Indretningen består af en dobbeltbund i hele varerummets længde, reoler i begge sidedøre, samt en sidevægsreol i højre side.

I dobbeltbunden er der ned mod bagdørene 1 dyb skuffe, rum til alustige, samt udskæring til sidevægsreolen i højre side. I venstre sidedør er der i dobbeltbunden lavet 2 skuffer på skinner.

I sidevægsreolen er nederst et rum i hele bilens længde til rør og andre lange emner. Henover dette, er 3 dybe skuffer med masser af opbevaringsplads. Oven på skufferne er 2 hylder med fiberkasser.

I begge sidedøre er lavet reoler med plads til Milwaukee kasser, værktøjstaske, samt øvrigt udstyr. Langs forvæggen er lavet plads til en træstige, der kan tages ud fra begge sider.

En indretning hvor der er tænkt på enhver detalje, som f.eks. at der lige er efterladt plads til en Europalle i varerummet.

Ford Custom - Bilindretning til Elektriker (4007)

Rummelig bilindretning til elektriker med dedikeret plads til arbejdstøj.

Indretningen består af en en reol i venstre side med plads til mange Raaco sortimentskasser og fiberkasser til store og små reservedele. Foran hjulkassen er lavet en vippeskuffe med skillerum til f.eks. sprayflasker. I venstre sidedør, er der lavet hylder til værktøjskasser og kufferter, samt et rum til ekstra tøj, sko, hjelm og lignende. Langs forvæggen er et stigerum der kan tilgås fra begge sidedøre, samt nogle lange smalle rum til f. eks. lysstofrør.

I højre siden er en reol med en lang skuffe ud af bagdøren, rum til kabelruller og 4 hylder til diverse opbevaring. Mod højre sidedør er der gjort plads til Raaco sortimentskasser, der alle kan nås uden at skulle ind i bilen.

Ford Custom - Bilindretning til Elektriker (3976)

Ford Custom med 2 sidedøre indrettet til elektriker

Reolen i venstre side har i alt 6 hylder, hvor den øverste er gennemgående og åben bag til, så lange emner let kan medbringes og tilgås uden at man skal ind i bilen. Bagerst i reolen er en sektion til Raaco sortimentskasser, samt en bagudvendt skuffe.  Ved venstre sidedør er en kabelreol, to sektioner til sortimentskasser og en udtræksplade. Ind mod varerummet er der monteret en ophængsplade til f.eks. kabler og værktøj.

I højre side er monteret en reol med to skuffer og hylder til kabelruller mod bagdøren. Ind mod varerummet er en smal sektion med fiberkasser, mens der mod venstre sidedør er lavet 4 skuffer.

Ved forvæggen er der lavet plads til 2 stiger.

Ford Transit - Bilindretning til Elektriker (3261)

Bilindretning til elektriker bestående af reoler i venstre og højre side, samt forvægsreol.

I venstre side er en reol med 7 hylder og dermed god plads til store og små reservedele. Flere af hyldehøjderne er lavet med henblik på brug af fiberkasser, der gør det nemt at holde orden og derved spare tid.

Højre siden består af en bagudvendt sektion til kabelruller, et stort afsnit med fiberkasser, samt en reol i sidedøren, med plads til mange Raaco sortimentskasser og kabelruller. Både kabelruller og sortimentskasser kan tilgås fra både varerum og sidedør, og der er lavet udtræksplader i begge retninger.

Ved forvæggen er en reol med 5 gennemgående skuffer, samt stigerum og hylder til længere dele som f.eks. lysstofrør.

Ford Connect L2 - Dyrlægeindretning (3548)

Ford Connect L2 med 2 sidedøre, har fået en indretning i bag samt sidedør.

Indretningen består af kasse i bag, med i alt 7 skuffer, heraf to med lave sider til tungt udstyr. I de andre skuffer er der plads til alle nødvendige remedier. Nederst i kassen er der et gennemgående hul, så der kan medbringes lange instrumenter. Over kassen, en hylde til diverse grej, let tilgængeligt fra bagklappen.

I venstre sidedør er der lavet en reol med 3 hylder, til hyppigt brugte redskaber.

I højre sidedør er der mellem kassen i bag og varerumsadskillelsen, gjort plads til større udstyr.

Ford Connect - Dyrlægeindretning (2843)

Ford Connect med 2 sidedøre har fået en indretning i bag.

Indretningen er lavet i 2 forskellige dybder, så der er i venstre sidedør er plads til en stor kiropraktorpude til heste mellem kassen og varerumsadskillelsen.

Der er plads til medicinflasker i 2 af skufferne, og i højre side er der nogle ret høje skuffer. Disse er til scannere, tandudstyr m.m. Her er skuffesiderne, med tanke på ergonomi, gjort lavere, så man ikke skal løfte det tunge grej så højt.

Ford Custom - Tømrer bilindretning (3733)

Ford Custom L2 indrettet til tømrer.

Indretningen består af reoler langs begge sidevægge, med god plads til udstyr og reservedele.

I venstre side er en reol med dedikerede pladser til kap-/geringssav stativ, føringsskinne, kompressor, kabeltromle, elværktøj og meget mere. Øverst er en lang hylde, åben mod bagdøren så lange emner let kan opbevares og tilgås uden at skulle ind i bilen.

I højre side er en reol med mange hylder til f.eks. skruer og mindre udstyr. Ved bagdøren er en sektion med ophæng til Raaco Carrylite kasser og ved sidedøren er nogle store rum til f.eks. elværktøj, værktøjskasse, eller andet større udstyr.

Ford Transit - Tømrer bilindretning (2637)

Ford Transit L3H2 med tømrer indretning.

Indretningen består af reoler i venstre og højre side, samt en lav forvægsreol med ophængsplade henover.

I reolen i venstre side, er der lavet et bagudvendt rum til stativet til kap-/geringssaven. På øverste hylde er en indsats til føringsskinne, samt 3 lodstokke i forskellige længder. I resten af reolen er hylder og skillerum tilpasset efter medbragt udstyr, som kompressor, kabelrulle, elværktøj og lignende.

I højre side er en skruereol med to vippekasser til fugemasse. Frem mod sidedøren er der lavet 3 skuffer, samt sektion til Raaco Carrylite kasser. Nederst i den fremadvendte reol er et rum til hyppigt anvendt elværktøj.

Forvægsreolen består af to dybe skuffer, samt en kraftig ophængsplade til diverse udstyr.

Ford Custom - Indretning til Murer

Fin indretning til murer i Ford Custom.

I venstre side en reol med 6 hylder og plads til 2 Raaco sortimentskasser. Hylderne er lavet med varierede højder, så der er plads til stort og småt.

Reolen i højre side er med 4 hylder til diverse udstyr.

På den ene bagdør er monteret ophæng til skovl.

Ford Custom L2 - Bilindretning demo (4413)

Ford Custom L2 med 2 sidedøre indrettet som gardinbil.

Indretningen består af en reol i venstre side, med en stor sektion til stof- og vareprøver, samt en lille hylde bag ved denne. Frem mod sidedøren er 3 gode rum til opbevaring, samt 2 sektioner med plads til mange sortimentskasser. Øverst er en gennemgående hylde, tilpasset til Arca lagerkasser.

I højre side har reolen et bagudvendt stigerum, samt 3 hylder til diverse udstyr henover. Frem mod sidedøren er 3 skuffer samt en hylde.

Der er i loftet monteret en gardinstang til fremvisning af udvalgte prøver.

Ford Custom L1 - Bilindretning demo (1550)

Ford Custom L1 indrettet som demobil.

Indretningen består af en reol i venstre side, med stor ophængsplade til diverse demoprodukter. Henunder denne er to skuffemoduler, med skuffer til f.eks. vareprøver og kataloger, samt en bordplade henover disse.

I højre side er en reol med 3 hylder med god opbevaringsplads, samt en sektion mod sidedøren med 4 skuffer. Der er i reolen lavet udskæring så lugen i varerumsadskillelsen stadig kan anvendes, hvis der skal medbringes lange emner.

Ford S-Max - Bilindretning offentlig virksomhed (3452)

Kompakt og rummelig indretning i Ford S-Max, til tekniker i offentlig virksomhed

Indretningen består af en tværreol mellem sidedørene, med skuffer i begge sider.

I venstre side er 6 skuffer på skinner, samt plads til inverter og vandbeholder. I skufferne er lavet skillerum så der kan holdes styr på medbragt udstyr. Foran skufferne kan der stå en værktøjskasse.

I højre side er to skuffer på lister, samt et rum til brandslukker og gasflasker.
Henover skufferne er en hylde med god plads til diverse udstyr.

Ned mod bagklappen er 2 sektioner til Raaco Carrylite kasser, samt 4 rum til diverse udstyr. Den bagerste del af varerummet er holdt fri til større udstyr og reservedele.

Ford Raptor - Indretning til køletekniker (3266)

Ford Raptor indrettet til køletekniker

I bagagerummet er en dobbeltbund med 3 store skuffer monteret. Over skufferne er lavet en dedikeret plads til køleflaske, mens der stadig er god plads til opbevaring.

I kabinen er der lavet en tværreol med 2 gennemgående skuffer, samt to ekstra skuffer i højre side. I venstre side er der gjort plads til 2 Raaco sortimentskasser, slanger og værktøjstaske.

Professionel indretning af Ford

Vi specialiserer os blandt andet i bilindretning af Ford. Vi har f.eks. indrettet en Ford kassebil til alt fra køleteknikere, elektrikere og fjernvarmeselskaber til tømrer og murer. Der er ikke én opgave, der er for stor til os - derfor tilbyder vi skræddersyet Ford bilindretning og tilpasser inventaret til netop dine behov. Vi elsker at indrette din varebil, så du får allermest ud af den i hverdagen.

  • At du får inventar med en stærk og støjsvag konstruktion
  • At udstyr og værktøj bliver på sin plads
  • At du får et rummeligt og overskueligt system

Lyder det som noget for dig? Du kan kigge rundt her på siden for at se eksempler på indretningen i en varebil fra Ford. Du kan også prøve vores prisberegner for at få en idé om, hvad din løsning koster.

Få et uforpligtende tilbud

Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig. Kom godt i gang med din bilindretning - brug denne formular, eller ring på

tlf. 75 57 40 28

OBS! Hvis du oplever problemer med kontaktformularen, så skriv din besked i en mail og send til: dansk@varebilindretning.dk

Kontaktside

Kom hurtigt igang med vores Prisberegner

Vi har gjort det let og udviklet en række færdige standard indretninger og reoler. Du kan med vores prisberegner finde og sammensætte den bilindretning der passer netop din bil, lille som stor - og få en god idé om prisen med det samme