Se her eksempler på bilindretning til service og vedligehold
Få meget mere ud af varebilen – med en brugsvenlig og skræddersyet bilindretning fra Dansk Varebilindretning. Nedenstående er eksempler på indretning af murer og entreprenør bil. Søg endnu mere inspiration under bilmærker, samt på vores side i øvrigt.
Kontakt os for et uforpligtende oplæg og tilbud.
Denne indretning er lavet til beslagsmed i en Mercedes Vito L2 med 2 sidedøre.
Der har i indretningen været stort fokus på ergonomi og brugervenlighed.
I den bagerste del af varerummet er lavet en dobbeltbund med 3 store skuffer, et modul med 3 små skuffer ovenpå og et specialdesignet udtræk med plads til en ambolt på 32 kg. Udtrækket fungerer desuden som arbejdsbord og har plads til søjleboremaskine og slibemaskine, samt 2 små skuffer til håndværktøj.
Oven på dobbeltbunden, er der foruden en esse på udtræksarm med tilhørende gas også blevet plads til stativet som ambolten står på ved brug.
Foran dobbeltbunden, er der monteret en varerumsadskillelse, der fungere som ophængsplade til hestesko, let tilgængelige fra begge sidedøre.
Du kan se en udtalelse om indretningen her:
Skræddersyet indretning - i stedet for standard løsninger og mål
Indretning til servicetekniker i Ford S-Max
Indretningen består af en dobbeltbund i den bagerste del af bil med en dyb skuffe, samt plads til stige. Henover dobbeltbunden er der stadig god plads til større udstyr og reservedele.
Mod sidedøren i førersiden, er et stort rum til f.eks. værktøjskasse og lignende, samt to dybe skuffer med skillerum til opdeling af medbragt udstyr.
I sidedøren i passagersiden er to små skuffer, 4 Raaco Carrylite kasser, samt en hylde øverst.
En god og alsidig indretning der passer til mange forskellige brancher.
Indretning til skadedyrsservice i Ford Custom L2 med 2 sidedøre.
I denne indretning er varerummet delt op i to. I den bagerste del er lavet to inddækkede hjulkasser med ophængsplader henover. Der er lavet god plads mellem hjulkasserne, så der kan medbringes større udstyr eller f.eks. en Europalle.
I den forreste del af varerummet er der lavet en forvægsreol med gennemgående skuffer, som er tilgængelige fra begge sidedøre. Derudover er der monteret en dyb reol ved højre sidedør, til dunke, spande og lignende.
Indretning til servicetekniker i Ford Custom L2.
Indretningen består af en reol langs højre sidevæg, samt en forvægsreol.
Reolen i højre side har 4 hylder med forskellige højder, til diverse udstyr og materialer.
Forvægsreolen er indrettet med 3 store rum til større udstyr, samt en dyb skuffe med skriveplade/arbejdsbord.
En simpel indretning, til nødvendigt udstyr, hvor der stadig er god plads til overs i varerummet.
Indretning til firma der leverer og vedligeholder klokker
Indretningen består af en dobbeltbund der støder op mod en forvægsreol, samt en stigekasse og en ophængsplade i højre side.
Dobbeltbunden består af i alt 6 skuffer, heraf 5 på lister og den ene på kraftige skinner. Inde i den skinneskuffen er lavet en mindre skuffe, der kan trækkes frem og tilbage.
Over dobbeltbunden er i venstre side en kasse til opbevaring af alustige. Kassen er hænglet, så den kan skubbes ud mod sidevæggen og sikres med en skudrigle når stigen ikke skal bruges.
Ved forvæggen er en reol med 5 skuffer og plads til 2x 2 stk. Raaco Carrylite kasser.
En fin indretning i en mindre bil hvor alt udstyr og materialer kan nås fra gadeplan.
Indretning til servicetekniker i Honda CR-V.
Denne bilindretning i en SUV, består af en høj dobbeltbund i den bagerste del af varerummet, samt en sektion med skuffer i sidedøren ved førersiden.
I dobbeltbunden er 3 skuffer, samt et stort rum til f.eks. stiger eller andet større udstyr. De to mindre skuffer er beklædt med gummi i bunden, mens den store er udstyret med Ruko lås og skum indvendigt.
Skuffesektionen i venstre sidedør har i alt 4 skuffer i 2 forskellige højder. I højre sidedør er der lavet god plads til f.eks. værktøjskasse og lignende.
Bilindretning til skorstensfejer i Nissan Primastar.
I denne indretning er varerummet blevet delt op i to, hvor den bagerste del er lavet i brune plader, mens den forreste del ved sidedøren er lavet i birkefiner. Der er også lavet en dobbeltund i hele varerummets længde.
Ved bagdørene er i dobbeltbunden et rum samt to dybe skuffer, til diverse skafter og lignende. Ved sidevæggene er to reoler med plads til forskelligt udstyr.
I den forreste del af bilen er monteret en reol på tværs med 4 hylder, samt en forvægsreol med 4 skuffer på lister.
En ideel indretning til en skorstensfejer hvor der er en "beskidt" og en ren del af bilen.
Denne indretning er lavet til en servicetekniker i en ID Buzz Cargo.
Indretningen består af en dobbeltbund, samt to tilpassede reoler fra en tidligere bil-indretning.
Dobbeltbunden har to stigerum ned mod bagdørene til henholdsvis en 6-trins træstige og en alustige. Henover træsige er desuden et udtræk med små indsats kasser, så der kan holdes styr på små stumper og reservedele. Mod venstre sidedør, er en skuffe på skinner og mod højre side et rum til diverse.
De to reoler der er monteret oven på dobbeltbunden, stammer fra brugerens tidligere indretning i en VW Transporter og er blevet tilpasset, så de kan anvendes i denne ID Buzz. Reolen højre side er med hylder til lagerkasser, mens reolen i venstre side er til værktøj og større udstyr.
Indretning til gulvslibningsfirma i Mercedes Vito L2 med 2 sidedøre.
Denne bilindretning er bygget op omkring en dobbeltbund i halvdelen af varerummet. I dobbeltbunden er 3 lange skuffer, hvor der i to af dem er lavet gitterinddeling til sliberondeller.
Over dobbeltbunden er i venstre side en inddækket hjulkasse med plads til spande og dunke henover. Langs højre sidevæg er monteret en reol fra en tidligere indretning.
Forrest i bilen er der monteret en reol i venstre sidedør med ophængsplade mod varerummet og en reol fra tidligere indretning op af denne.
Specialindretning i Mercedes Sprinter til skiltefirma.
Indretningen består af reoler langs venstre og højre sidevæg.
I venstre side er en reol med i alt 5 hylder og 4 bagudvendte skuffer. Alle hylderne er beklædt med gummi og der er fremstillet fiberkasser til flere af hylderne. Skillerummenes profil er lavet skrå ud mod varerummet, så der nemt kan medbringes mange og store skilte. Skiltene kan fastgøres ved hjælp af de medfølgende elastikker.
Langs højre sidevæg, er lavet en reol til to stiger, samt diverse lange emner.
Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig. Kom godt i gang med din bilindretning - brug denne formular, eller ring på
OBS! Hvis du oplever problemer med kontaktformularen, så skriv din besked i en mail og send til: dansk@varebilindretning.dk
Vi har gjort det let og udviklet en række færdige standard indretninger og reoler. Du kan med vores prisberegner finde og sammensætte den bilindretning der passer netop din bil, lille som stor - og få en god idé om prisen med det samme
Dansk Varebilindretning ApS
Silovej 11
6093 Sjølund
CVR nr. 27231721
Mail.: dansk@varebilindretning.dk
Tlf.: 75 57 40 28